Babyterapi
BABYTERAPI
Desværre er mange babyer allerede fra fødslen urolige og utilfredse, hvilket kan være en hård start på forældreskabet.
Hvis dit barn viser tegn på ubalance ved at være urolig, utilfreds eller meget ked af det, anbefaler jeg at få barnet tjekket ved en terapeut.
Det er min holdning, at et barn ikke skal græde, være urolig eller virke irritabel flere dage eller længere tid af gangen.
Jeg tager udgangspunkt i det enkelte barn, og vurderer, hvad og hvilke behandlingsformer der er behov for.
Et typisk behandlingsforløb vil være tre behandlinger inden for en relativ kort periode.
Du er altid velkommen til at sende en sms til 9152 5364, hvis du har spørgsmål til behandlingen.
I klinikken behandles forskellige problematikker med zoneterapi, kranio-sakral terapi, akupressur og kinesiologi.
– Fordøjelsesproblemer
– Kolik
– Snue og luftvejsproblemer
– Øreproblemer
– Tandfrembrud
– Søvnbesvær
– Spændinger og ubalance i muskler og organer
– Traumer og skævheder på barnets kranie- Refluks (voldsom gylpen)
– Allergi
BABYMASSAGE
I den menneskelige udvikling er berøring og fysisk kontakt vigtige elementer.
Berøring virker beroligende og afhjælper stress.
I de første leveår stimulerer berøring den motoriske udvikling og babymassage øger barnets kropsbevidsthed, kan løsne spændinger, stimulere vejrtrækning, blodcirkulation, immunforsvar og fordøjelse samt lindre mavesmerter.
Babymassage kan gives til børn i alle aldre og er vigtig for såvel babyer som ældre børn i dagpleje eller børnehave og også skolebørn.
Massagen gives altid på barnets præmisser. Det bedste tidspunkt at massere afhænger af barnets alder, rytme og humør. Men generelt skal barnet være mæt og ikke for træt.
Jeg underviser i klinikken, afholder workshops og tilbyder også at komme ud i mødregrupper.
I forbindelse med massagen giver jeg, hvis det ønskes, gode råd og øvelser som støtter barnets motoriske udvikling. Det indebærer øvelser I kan lave sammen på puslebordet, sengen, legetæppet eller hvor I finder det bedst. Jeg giver også øvelser på bold.
Børn der modtager massage kan:
– Blive mere rolige
– Føle større tryghed og nærvær
– Få mulighed for afslapning og øget opmærksomhed
– Få øget koncentration (kan forbedre indlæring)
– Blive bedre til at kommunikere
– Klager mindre over smerte og ubehag
– Opleve sig set og bekræftet
BABYTUMMEL
Skal du og din guldklump opleve en masse gode stjernestunder sammen? Så tilmeld jer vores babytummel hold.
Små børn elsker at bruge kroppen og får igennem babytummel stimuleret deres primære sanser og motorisk udvikling.
Babytummel vil give:
– Viden om barnets sanser og motorisk udvikling
– Inspiration til øvelser og leg
– Sansemotorisk leg og træning
– Inspiration til hvordan barnet hjælpes bedst muligt igennem de forskellige udviklingstrin
– Barnet bliver hjulpet til at lære sin krop at kende
– En fantastisk måde at skabe næværende oplevelser sammen
Vi starter Babytummel for 2-5mdr og 5-8mdr op løbende så hold øje med Facebook og Instagram.
Du kan også tjekke online bookingen under events.